En hyldest til TOM WAITS & PÅSKEN

Onsdag 25. marts 2026, kl. 20:00 - 21:30
Sct. Matthæus Kirke, Matthæusgade 31, 1666 København V

Step right up! Træd nærmere, træd nærmere og hør musikalske fortællinger og teologiske refleksioner fra livets udkant, når Sct. Matthæus Kirke en aften ind under påske omdannes til et trashy værtshus, hvor der serveres whiskey og øl i baren i det gustne, dunkle og stemningsfulde kirkerum.

Med kombinationen af så forskellige genrer som beskidt blues over skrøbelig jazz til kirkegårdstango fortolker bandet Die Reeperbahn Waits musikalske univers, imens påskens eksistentielle vitaminer bliver strøet ud i filosofiske dryp. 

Aftenen bliver i selskab med Die Reeperbahn og præst Birgitte Kragh Engholm både skramlet og følsom, støvet og skæv, lidt underlig og ganske enestående.

Praktisk

  • Der er fri entré
  • Dørene åbner kl. 19
  • Der kan ikke reserveres pladser inde i kirken, så hvis I er nogen, der gerne vil sidde sammen, bør I stille jer i kø sammen.

Se påskens øvrige aktiviteter.

Du vil måske også kunne lide...