PÅSKEVANDRING
FOR STORE OG SMÅ
Palmesøndag indleder påskeugen, og denne dag er fyldt
med bevægelse. Ikke bare i sin fortælling, men også fordi vi
skal på den årlige hyggelige påskevandring.
Efter en kort stund i kirken skal vi rundt på påskeposter
både inde og ude.
Vi skal flage med palmegrene som ved indtoget i Jerusalem
– måske besøger æslet os igen og giver en tur.
Vi skal tanke op med kaffe, saft og slik i præstegården.
Vi skal male æggebægere og lave perleblomster i den
kreative stue.
Vi skal lytte til flot påskemusik fra det store orgel.
Vi skal smage på skærtorsdags lam og brød.
Vi skal banke søm på kors før langfredagens stilhed.
Og til sidst skal vi finde påskeenglen og den tomme grav.
Ingen går dog tomhændet derfra, for der er påskeæg til
alle.
Kom og oplev hele påskefortællingen på en anderledes,
aktiv og sanselig måde.