’Gudstjeneste for begyndere’ er en gudstjeneste, der primært henvender sig til konfirmand og forældre.
Der bruges så mange mærkelige ord i gudstjenesten. Hvad betyder det? Hvorfor siges det? I ’Gudstjeneste for begyndere’ forklares hvert led i gudstjenesten, og det er muligt at stille spørgsmål undervejs. Og måske tager I også et par spørgsmål med hjem, som I sammen kan overveje og diskutere.
Efter gudstjenesten bydes på kaffe, og der vil være mulighed for at få svar på spørgsmål om undervisning og konfirmation.