Orienteringsmøde for valg til menighedsråd.

Tirsdag 12. maj 2026, kl. 19:00
HUSET, Vor Frue Kirke, Frue Kirkestræde 4, 5700 Svendborg

I 2026 er der valg til menighedsrådet i Vor Frue Sogn for den kommende 2-årige periode. I den forbindelse vil der d. 12. maj blive afholdt et orienteringsmøde fulgt op af en valgforsamling d. 15. september.

Orienteringsmødet indeholder - foruden orientering om det kommende menighedsrådsvalg – også det årlige menighedsmøde.

Vi håber, mange vil deltage i valgprocessen for derved at få indflydelse på opstilling af kandidater og måske også selv lade sig opstille til det kommende menighedsråd.

Ud over at menighedsrådet er et administrativt organ, der forvalter praktiske opgaver, har det også mulighed for at støtte formidlingen af det kristne budskab ved bl.a. at være i god dialog med præsterne og de øvrige ansatte ved kirken.

Selvom man ikke ønsker at komme i menighedsrådet, er det muligt at være aktiv i et af de udvalg, der udgør en væsentlig del af menighedsrådets arbejde. På den måde kan man som ikke-medlem af menighedsrådet blive inddraget i kirkens aktiviteter.

Vi ser frem til en spændende proces hen imod konstitueringen af et nyt menighedsråd i løbet af november.

Verner Sørensen 

Ina Garner 

Bjørn Houdorf 

Medlemmer af valgudvalget


Orienteringsmøde

Tirsdag d. 12. maj kl. 19.00

Dagsorden for orienteringsmødet:

• Velkomst ved menighedsrådets formand

• Valg af dirigent

• Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og ori-entering om det kommende me-nighedsråds opgaver

• Visioner, ønsker og idéer til det kommende menighedsråd. Oplæg ved menighedsrådet og debat

• Redegørelse for det seneste års regnskab samt indeværende års budget

• Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, samt orientering om muligheden for at udløse afstemningsvalg

• Oplysning om antallet af kandida-ter, der skal vælges til menigheds-rådet

• Afklaring af, hvem der eventuelt er interesseret i at opstille som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen i september

Orienteringsmødet finder sted i HUSET, Frue Kirkestræde 4, Svendborg.

Valg til menighedsråd

I 2026 er der valg til menighedsrådet i Vor Frue Sogn for den kommende 2-årige periode. I den forbindelse vil der d. 12. maj blive afholdt et ori-enteringsmøde fulgt op af en valgforsamling d. 15. september.

Vor Frue Kirkes VISION

Vor Frue kirke ønsker at være en åben kirke – både i konkret for-stand og i mere overført betyd-ning.

Kirken er åben i dagtimerne. Her er du velkommen til at kigge in-denfor og finde ro midt i byens travlhed.

Visionen for kirkens arbejde er at være:

En kirke, der går nye veje

Vi opsøger alle aldersgrupper og gør dem aktive i kirkens liv og vækst.

En kirke, der rækker hånden ud

Vi engagerer folk og får dem til at opleve, at kirken er imødekom-mende, levende, rummelig og en styrke i hverdagen.

En kirke, der åbner evangeliet

Vi inspirerer, styrker og formidler kernen i kristendommen med respekt for det fundament, som kirkens lære hviler på. Men samtidig tør vi på utraditionel vis møde forskelligheden. Vi lader dette komme til udtryk både via ord, musik og åndsliv.


Du vil måske også kunne lide...