ER DER MENING I SORGEN?
Hvad sker der med os mennesker, når vi bliver ramt af sygdom og ulykke, og står på kanten af tilværelsen? Når det vi ikke har magt over, tager magten over os?
Vi mennesker går ikke gennem et liv uden at opleve sorg. Og uden at gå i stykker. Når livet viser sig anderledes end vi drømte om det, så sker der nemlig noget med os. Vi erfarer for alvor livets skrøbelighed. Og hvordan tør vi da leve med, at vi skal miste det hele?
Det er virkeligheden for de mange mennesker, som hospitalspræst Desirée Risum møder i sit arbejde på Rigshospitalet. Her møder hun patienter og pårørende i nogle af livets mest sårbare øjeblikke, når sygdom, krise og død kommer tæt på.
Denne oktober måned har Rye Kirke tema om sorg og mening, og om de store eksistentielle spørgsmål, der melder sig, når døden kommer midt i livet og tager mål af et menneske.
Kom til en tankevækkende og inspirerende aften, der begynder med en kort gudstjeneste og derpå foredrag.