BUSK-gudstjeneste med spejderne & konfirmanderne

Søndag 4. oktober 2026, kl. 10:3018. s. efter Trinitatis fra anden række
Hvalsø, Hovedgaden 17, Præstegårdsvej 2a, 4330 Hvalsø
KollekteMission og oplæring i den kristne tro – Danmark

Traditionen tro holder vi familie- & BUSK-gudstjeneste. BUSK står for Børn-Unge-Sogn- Kirke, og temaet i år er: ”Det, du vander, gror!” Med udgangspunkt i dagens tekster har vi fokus på, at vi er grene på Guds store træ. Til gudstjenesten skal vi sammen opleve, hvordan det, som vi vander, kan gro og bære frugt – også selvom vi ikke altid kan se det.

Vi skal i fællesskab blive klogere på, hvordan vi hører sammen, hvor vi får næring fra, og hvordan vi hver især kan være med til at vande det gode hos os selv og hinanden. Hvad vil du gerne vande i dit eget liv? Kom og vær med til at fejre alt det, der gror!

Alle er velkomne!

Du vil måske også kunne lide...