Filmklub: ”Mine eftermiddage med Margueritte”

Onsdag 14. oktober 2026, kl. 19:00
Nr. Jernløse Præstegård, Hovedgaden 7, 4420 Regstrup

I 'Mine eftermiddage med Margueritte' udvikler to mennesker imod alle odds et helt usædvanligt venskab.

Germain (Gérard Depardieu), et stort firskårent brød af en arbejdsmand i 50’erne, har efter dagens dont for vane at søge sjælefred ved at tælle duer i den lokale park. En dag møder han den 95-årige Margueritte (Gisèle Casadesus), som øser visdom og positivitet af sin livserfaring, hvilket den mere negativt indstillede Germain nyder godt af. Germain er ikke bogligt begavet, men hans venskab med den belæste Margueritte åbner op for talenter, som overrasker hans venner i landsbyen. Da ydre omstændigheder ripper op i deres varme hverdagsramme, tvinges Germain til handling for at bestemme retningen for sit liv. En fransk ”feel-good” film med to fortrinlige skuespilpræstationer, der minder os om, at mennesker kan blomstre, når de mødes med hjertevarme, næstekærlighed og fransk litteratur.

Efter filmen serveres som sædvanlig lidt at spise og drikke.    

Du vil måske også kunne lide...