Vi begynder det nye år med at fejre, at vi i Grøndalskirken har fået Højskolesangbogen i den nyeste udgave (19. udgave). Der er kommet nye sange til, og andre har måttet vige pladsen.
Denne eftermiddag vil Ulla Toft og Carina Gosmer Andersen fortælle om nogle af de nye sange, og vi skal, med hjælp fra vores organist Johan Michaelsen og en dygtig sanger, øve os på nogle af dem. Vi lover, at I også får lov til at synge nogle af de elskede gamle!