Korkoncert med Jonas Rasmussen ved roret. Musikken fremføres af et kor bestående af dygtige sangere som aldrig før har sunget sammen i den aktuelle konstellation. De medvirkende er samlet fra store dele af landet til netop dette projekt med den fælles ambition at synge god musik på tværs af aldersspænd og erfaringsniveauer.
Årets tema er PRAYERS og sangene som synges har alle en forbindelse til bøn. Vi vil forsøge at belyse de forskellige aspekter af bøn i form af sang, og det spænder vidt - fra Purcell's afmægtige "Hear my prayer, O Lord" til MacMillan's inderlige "A Child's Prayer". Projektet er et forsøg på at fremhæve komponister som er mindre kendte herhjemme og få publikum og korsangeres øjne op for al den smukke musik som venter på at blive udforsket.
Koncerten arrangeres og dirigeres af Jonas Rasmussen, som lige nu studerer kordirektion ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.