Sydbyens oaser

Onsdag 19. oktober 2022, kl. 10:30
Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Mogens Ohm Jensen
Gratis

De grønne åndehuller i sydbyen i Roskilde er små naturperler midt i byen. Skoven bag Østervangsskolen og kolonihaverne i ’Granly’ med blomstrende georginer og et rigt fugleliv. Roskilde Ring med store græsplæner, en hyggelig legeplads, bistader og en lille sø, disc golf bane og naturfitness op og ned ad skrænterne. Rådhusparken som er ’Vild med Vilje’ og Musicon-stien med Pump Track banen, som forbinder stationen med Roskildes kreative og innovative bydel.

Onsdag d. 19. oktober kan du lære bydelen bedre at kende på en gåtur rundt til sydbyens oaser sammen med sognepræst Mogens Ohm Jensen. Er du flyttet til sydbyen og er nysgerrig på dine nye omgivelser, eller har du barnevognen med og vil se hvad din familie kan få glæde af, er her en mulighed for at lære området og nogle nye mennesker at kende.

Mødested: kl. 10.30 foran Jakobskirken, Astersvej 11. Byvandringen er på 4 km og slutter kl. 12 på Musicon. Det er gratis at deltage og der er ikke tilmelding.

Foto: Mens børnene gynger, får de voksne sig en god snak. På grundlovsdag summer det af bilmotorer i Roskilde Ring, når veteran racerbilerne mødes der hvor Danmarks første internationale motorløbsbane lå

Du vil måske også kunne lide...