Søndag den 3. september afholdes der en pilgrimsvandring igennem vores områdes tre naturskønne sogne – Gislinge, Tuse Næs og Butterup & Tuse.
Der vil være stop i tre kirker, Butterup, Hagested og Gislinge, og her er der små gudstjenester, der tilsammen udgør denne søndags gudstjeneste. På ruten kommer vi også til at høre om nogle naturhistoriske seværdigheder. Undervejs vil der være kaffe og lidt at spise.
Alle er velkomne, og man kan dele turen op, hvis ikke benene er til en vandring på ca. 15 km.
Der vil være mulighed for at blive kørt tilbage til en parkeret bil ved en af de andre kirker.
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig senest torsdag d. 31. august kl. 12.00 på dette link, så vi ved hvor meget kaffe og mad, der bliver brug for.
Programmet for dagen:
8.30: Kirkebilen kører fra Gislinge Kirke til Butterup Kirke.
8.45: Kirkebilen kører fra Hagested Kirke til Butterup Kirke.
9.00: Første del af gudstjenesten i Butterup, herefter serveres der kaffe og brød.
9.30: Afgang fra Butterup Kirke mod Tuse Kirke, hvor der er mulighed for at se kirken og få endnu en kop kaffe.
10.30: Afgang fra Tuse Kirke til Hagested Kirke.
12.00: Anden del af gudstjenesten i Hagested med efterfølgende frokost.
12.40: Afgang fra Hagested Kirke mod Gislinge Kirke.
14.40: Tredje del af gudstjenesten med efterfølgende kirkekaffe.
15.00: Kirkebilen kører dem, der måtte have brug for det, tilbage til parkerede biler ved enten Hagested Kirke eller Butterup Kirke. Der kan forekomme ventetid.