Duo Imperfekto, der mangler noget!
Duo Imperfekto består af to musikere, der hele tiden mangler noget: Et beat der skal laves, en sang der mangler ord, ord der mangler lyde, tonearter og lydstyrker der skal bestemmes.
Børnene skal hjælpe Duo Imperfekto med at blive helt perfekte - for der mangler noget!
Man vil opleve de to erfarne multimusikere og komponister Kristoffer Rosing-Schow og Tobias Heilmann i deres rette element, når der skal findes på, samples og performes i nuet. Et musikalsk møde i børnehøjde, hvor oplevelsen af den gode sang kun bliver bedre af, at publikum bidrager til alle sange.
Koncerten henvender sig til børn fra 4-10 år, og andre barnlige sjæle.
LørdagsLyd : Musik for de mindste
LørdagsLyd er et helt nyt tilbud til børn og hele familien. Det er en koncertrække, hvor vi skal danse, huje, synge og have det herligt og det foregår alt sammen i Dragør kirkes smukke rum. Koncerterne henvender sig til børn der går i børnehave, indskoling og deres forældre. Alle er dog mere end velkomne og kan være med på det niveau man kan.
Der vil altid være fri entré og koncerterne er på max. 45 minutter, så man kan nå hjem til frokost eller en velfortjent lur:-)