Logo of church
Event image

Julekoncert med Kaya Brüel & Ole Kibsgaard

Torsdag 30. november 2023, kl. 19:00

Lystruphave Efterskole, Lystruphavevej 10, 8654 Bryrup

Kaya Brüel & Ole Kibsgaard

Med Kibsgaards enestående musikalitet og formåen på diverse instrumenter og Brüels bløde og smukke stemme, bringer duoen julemusikken og den gode stemning rundt i landet.

Hvis man ønsker musikalsk feinsmecheri og godt selskab, er en koncert med makkerparet altid et godt bud på en berigende oplevelse, krydret med fine fortællinger og en god portion humor, med plads til fællesang og fordybelse.

De to giver deres bud på, hvilke sange man absolut må synge, når julen er over os. Adskillige sange bringer mindre fra barndommen og forgange tider frem, så man slet ikke kan lade være at synge med fra første strofe.

Det musikalske makkerpar har spillet og sunget sammen i over to årtier. Det kan både mærkes og høres. Til en julekoncert med den populære duo, vil der udover deres nye julesalmer, også kunne opleves mere traditionelle julesange, for alle aldersgrupper. 

Om man er til en smuk version af “Dejlig er Jorden” eller en mere festlig udgave af “Rudolf med den røde tud”, vil der med garanti være en sang at synge med på, og få julestemningen helt i top.

Du vil måske også kunne lide...