Fortællinger fra Bibelen

Fredag 20. oktober 2023, kl. 16:00
Tibirke kirke, Tibirke Kirkevej 12, 3220 Tisvildeleje
Nordkystfortællerne - Mette Kuhlen Gullach

Fortællinger fra Bibelen 14. – 21. oktober 23

Med det levende ord i centrum vil 4 fortællere fra de lokale NORDKYSTFORTÆLLERNE tage livtag med kendte og mindre kendte fortællinger fra Bibelen. Nordkystfortællerne er repræsenteret Lisbeth Lund, Simon H. Simonsen, Beate Richter og Mette Kuhlen Gullach. De er alle 4 erfarne fortællere og formidlere og arbejder alle med både nyfortolkninger, genfortællinger og improvisationer. Denne gang stiller de op med deres helt personlige genfortælling af nogle af bibelens historier, - historier, der på mange måder er centrale kulturbærere – også i vores tid.

Kom og lyt med når de leverer stemningsmættet og nærværende mundtlig formidling her & nu! 

Det er for alle – børn og voksne – bare man kan lytte. Det varer ca. 40 minutter – og det er gratis!

Fredag d. 20. okt. kl. 16.00 - Mette Kuhlen Gullach

For Mette Kuhlen Gullach er historiefortælling nærvær gennem levende ord! Hun fortæller egne historier såvel som nyfortolkninger af traditionelle eventyr, sagn og myter. Hun elsker at tilpasse sine fortællinger til publikum og begivenhed og netop dét er en af de fascinerende aspekter af historiefortælling. Hun har altid fokus på at historien skal fortælle noget, skal have et budskab, der både underholder og giver mulighed for refleksion. Historiefortælling har været en del af vores kulturarv i århundreder og gennem historierne formidles værdier og kultur og historierne forbinder os på tværs af generationer og kulturer.

Velkendte historier er på programmet i dag, når Mette Kuhlen Gullach genfortæller historien om Adam og Eva – de første mennesker på jorden (Det Gamle Testamente, Første Mosebog, Kapitel 2) og den forunderlige og dramatiske historie om Noah, der på Guds befaling bygger en ark og redder to af alle dyr fra syndfloden. (Det Gamle Testamente, Første Mosebog, Kapitel 6)

Du vil måske også kunne lide...