Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag med håndarbejde, snak, kaffe og te. Du kan både strikke, hækle, sy mm. Vi laver også kort til salg i kirken og strikker dåbsklude til de børn, der døbes i kirkerne. Du kan strikke til dem, der har brug for det, eller til dig selv. Undervejs hygger vi os med kaffe, te og enten brød eller kage, pris 10 kr.
Der er indgang til 'Nål, tråd og garn' fra stien mellem Højager og Eriksmindecentret.