Gudstjeneste

22. søndag efter trinitatis Da Jesus trak barnet ind i midten af kredsen og fremhævede for alle de voksne, at for Gud er den mindste den største, vakte han forargelse. Men pointen er blevet stående: at Gud har blik for selv den mindste, og hans målestok og værdier er anderledes end vores.

Der er højt til loftet, og øverst trænger sollyset ind. Der er gamle ord og vendinger, formet af menneskers urgamle erfaring med livet og med Gud. Der er toner, orglets og klaverets og stemmebåndene som sætter luften i svingninger og slipper håbet løs. Der er varme hænder, imødekommende uden at være omklamrende.
Det er gudstjeneste, når det er bedst! Og i Jakobskirken sættes der kaffe på bordet, når de store ord og toner i kirkerummet klinger af, så samtalen kan fortsætte.