Kunst i kirker - Bernard Lipsøe

Lørdag 28. oktober 2023, kl. 10:00

Oplev Bernard Lipsøe i Gentofte Kirke under Kunst i Kirker.


Bernard Lipsøe uddannet i Paris på “Academie Grande Chaumiere”, og har studeret privat hos den belgisk-franske maler Stella Mertens i Paris. Debuterede på Den Frie i 1971. Han har haft mange udstillinger i ind- og udland, bl.a. på Nordjyllands Kunstmuseum i 1982, på Kunsthallen i København i 1991 og på Gallerie d’Orsay i 1991.

I løbet af 1990’erne forandrede han sit kunstneriske udtryk. Billedkunstsproget som tegner og maler, blev overtaget af hans skulpturer. Fra en lillebitte fugleskulptur i guldtråd udviklede det sig til meterhøje tyre, løver, giraffer og andre dyr han frembragte i jernet.

I dag har Bernhard Lipsøe fundet sit helt eget udtryk, med sin helt egen Lipsøe’ske poesi: Et unikt formsprog og personligt bidrag til den danske skulpturs udvikling.

Du kan læste mere på Bernhard Lipsøes website: Bernhard Lipsøe


Udstillingen forløber over en weekend i alle Gentoftes 8 smukke kirker, hvor et udpluk af Danmarks dygtige samtidskunstnere udstiller og vil være til stede i kirken hele weekenden. Her kan man opleve billedkunst, bronzekunst, keramik, installation, popart gobeliner, fotografi samt trækunst.

Kunst i Kirker arrangeres af initiativtager og kunstner Charlotte Tønder i samarbejde med kurator Helle Borre, KBH Kunst. KIK er støttet af Gentofte Kommunes kulturpulje og Gentofte Provsti og afholdes for 4. år i træk.

Du kan læse mere om kunst i kirker HER.

Du vil måske også kunne lide...