Efter gudstjenesten d. 24. december kl. 17.00 fortsætter vi aftenen med julefest.
Aftenen starter med en drink, før man går til bords. Lone og Andy laver en lækker julemiddag bestående af andesteg med diverse traditionelle tilbehør. Derefter risalamande med mandelgave. Vi hygger sammen, og festlighederne forventes at slutte kl. 22.00.
Aftenen henvender sig hovedsageligt til danskere i London/England som mangler nogen at holde jul sammen med. Enlige eller små familieenheder, der vil få glæde af samværet juleaften og genopleve de mange traditioner, der hører julen til. Del derfor gerne denne information til dem dette tilbud specielt er rettet mod.
Kirken og frivillige hjælpere inviterer til fællesskab og fest.
Kan man ikke deltage, men vil gerne bidrage, kan man eventuelt donere til at gøre aftenen mulig for andre.
Tilmelding skal ske inden 19. december til vikarpræst Margith Pedersen MIP@km.dk eller tlf. +44 (0) 787 246 9128
Pris £45 per person. Halv pris for børn i alderen 3-12 år.