Seniortræf " Historien om Monty Python "

Onsdag 13. marts 2024, kl. 14:00 - 16:00
Sct. Lukas kirke, Falkoner Alle 40, 2000 Frederiksberg C
20 kr.

HISTORIEN OM MONTY PYTHON  - ‘‘And now to something completely different!’’

I 1969 slog seks gale briter pjalterne sammen og formede gruppen Monty Python. Igennem de næste årtier lagde de verden ned, i et utal af latterkramper, med deres anderledes gakkede og uforudsigelige humor. Ved dette foredrag stiller vi skarpt på den humorrevolution som John Cleese og kompagni satte gang i med deres flyvende cirkus. For hvad er det egentlig vi griner af når vi præsenteres for døde papegøjer, skøre riddere og gakkede gangarter? Igennem gode historier og gensyn med en række vidunderlige klip, vil vi sammen prøve at finde svaret.

Foredrag ved Michael Hedstrøm. Seniortræf huses i Falken på Falkoner Alle 40. Vi byder på kaffe, kage og hyggeligt samvær.

Du vil måske også kunne lide...