Matador og kristendommen - fortællinger om vort liv

Søndag 22. november 2015, kl. 10:00 - 14:00
Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde
Valgmenighedspræst Ronald Risvig, sognepræst Mogens Ohm Jensen
Frokost kr. 40,-, drikkevarer kan købes

Vi er kommet til at holde af Korsbæks borgere og er nærmest kommet i familie med persongalleriet i Lise Nørgaards elskede TV-serie. Midt i november udkommer bogen "Matador og kristendom - 24 fortællinger om vort liv" om den folkelige prædiken, som Matador også er. Bagved de portrætter og episoder, som vi smilende genkender os selv i, ligger kristendommen nemlig som en underliggende fortælling, mener forfatteren.

Bogen er skrevet af Ronald Risvig, valgmenighedspræst i Aulum, og desuden terapeut og rejsearrangør. Den tidligere højskoleforstander er selv en erfaren fortæller og foredragsholder. Vi fejrer bogudgivelsen i Lise Nørgaards hjemby og lader Ronald Risvig prædike ved gudstjenesten og fortælle om Matador efter frokosten.

Tilmelding til frokost (kr. 40, drikkevarer kan købes) senest 19.11. Eftermiddagen slutter kl. 14.00.

Tilmelding her

Du vil måske også kunne lide...