I disse coronatider kan vi ikke mødes i kirken til gudstjeneste eller andre fællesskaber. Og det mærkes som et særligt savn i disse dage, hvor vi er på vej ind i påskeugen med de dramatiske og dybe og overvældende tekster, som hører den tid til.
Men der findes heldigvis måder at være sammen på, selvom vi bliver hjemme. Det er muligt at mødes online, hvor vi sammen, men hver for sig, kan fordybe os i påskens tekster.
Derfor inviterer præst Vibeke Houmøller til online Bibelmeditation:
Mandag d. 6. april kl. 10 – Skærtorsdags-teksten
Tirsdag d. 7. april kl. 16 – Langfredags-teksten
Onsdag d. 8. april kl. 10 – Påskedags-teksten
Lørdag d. 11. april kl. 10 - 2. Påskedags-teksten
Det kræver ingen forudsætninger at være med. Man behøver ingen viden om eller erfaring med at læse i Bibelen. Det handler alene om at være tilstede og gennem en meditativ læsning af Bibelteksterne at overveje, hvad Bibelens ord siger os personligt, dér hvor vi hver især er i livet lige nu.
Er du interesseret i en eller flere af dagene så send en mail til Vibeke på vhk@km.dk. Det kommer til at foregå i grupper på op til 6 personer, og hvis der bliver behov for det oprettes der flere grupper.