Orgelkoncert – v. Ole Reuss Schmidt
Koncerten finder sted på Carl Nielsens 156-års fødselsdag, og temaet bliver: "Kirkemusik af ateisten Carl Nielsen".
Carl Nielsen var gode venner med organisten ved Holmens kirke, Thomas Laub (1852 - 1927), og de havde også en del samarbejde, bl.a. i forbindelse med udgivelsen af den allerførste udgave af en nodebog til Højskolesangbogen i 1922.
Samtidig var Carl Nielsen fritænker, og da han i 1912 begyndte at skrive salmemelodier, udtalte Thomas Laub, at han (altså Carl Nielsen) ikke var ”et barn af huset”, og at han ikke havde ”levet i menighedssangen”, og derfor ikke kunne gøre sig håb om at ramme det rette tonefald.
Alligevel skrev Carl Nielsen, især i sine sidste år, en hel del kirkemusik, og nogle af hans salmemelodier vil man i dag regne som nogle af de fineste klenodier, vi har i vores danske lutherske kirke.
I forbindelse med koncerten vil Ole Reuss Schmidt, Korsvejskirkens organist, ganske kort redegøre for, hvordan udtalelser af Carl Nielsen, men også beskaffenheden af hans kirkemusik, viser, hvorledes den store danske komponist, til trods for sin ateistiske livsanskuelse, alligevel træder ind i kirkens rum, tager hatten af, og komponerer vidunderlig kirkemusik med den største ærbødighed for kirken og kirkens anliggende.
Ved koncerten vil nedenstående musik af Carl Nielsen (9. juni 1865 – 3. oktober 1931) blive opført: