Kan du lide at synge med på de kendte Beatles-numre?
Aftengudstjenesten er fuld af Beatles-melodier og bliver et kært gensyn med forsangeren Peter Bernhard, som var korleder for Roskilde Gospel Singers. Flyglets tangenter håndteres virtuost af Kasper Daugaard, pianist i gospelkoret Joyful Noise i Solrød, hvor Peter er dirigent.
I ugerne op til kan du være med i pop-up koret, som øver Beatles flerstemmigt.
Efter at du har sunget dig hæs, kan du friske stemmen op med en kold øl eller sodavand i salen. Kr. 20.