
Tema: Morgenandagten 90 år
Den faste, daglige morgenandagt fik sit eget liv i Vor Frue Kirke i 1926 og er blevet sendt i radioen siden 1931
Af Susanne Torgard
”Og vi har sendt direkte fra Københavns Domkirke …”
Sådan har det lydt i radioen hver morgen i snart 90 år. Hver morgen, dog lige undtaget søndage og andre helligdage, siden mandag den 16. marts 1931. 20 minutters direkte transmission, hvor præst, sangere og organist går lige i æteren. Kirken er selvfølgelig åben for alle, der har lyst til at deltage i andagten, men den store menighed sidder ved radio og tv hjemme hos sig selv.
Små andagter med oplæsning af udvalgte bibeltekster, bønner og salmesang indrammet af orglets toner har altid været en del af kirkens liv ved siden af de store tjenester med prædiken og nadver, men en fast, daglig morgenandagt fik sit eget liv i Vor Frue Kirke i 1926.
Kirkens præster, med Chr. Henriksen og Henry Ussing i spidsen, ønskede bogstaveligt at åbne kirkedøren på vid gab og tilbyde kirkens rum til alle. Men de var også smerteligt bevidste om, at der nok skulle mere til end blot åbne døre for at få menigheden ind og ideen om en morgenandagt var født.
LÆS OGSÅ: Andagt til tiden
Mandag den 29. november 1926 blev den første morgenandagt holdt – og der har kun sjældent været pause siden. Heldigvis tog københavnerne godt imod tilbuddet om en andagt i morgentimerne, og i den fint bevarede protokol kan man se, at der blev sunget DDS 393 v 1-2 ’Gør Døren høj, gør Porten vid’ og læsningerne var Davids Salme 1 og Romerbrevet kapitel 13, vers 12.
Den afsluttende salme var DDS 420 v 4-5 ’Velsignelse, al Jordens Tarv’. Dertil præstens bønner, fadervor, velsignelsen og korsvar, som organisten N.O. Raasted komponerede.
Matrix til morgenandagten var lagt og selvom der er sket ændringer og tilpasninger, er rytmen i væsentlig grad den samme.
I begyndelsen var det damer fra Menighedssamfundet der sang, men over årene fik kirken et fast kantori, og i en årrække sang Københavns Drengekor lørdage og mandage. Nu er det otte sangere fra domkirkens kantori, der synger hver morgen – og i 1980 kom der en kvindelig røst ud i æteren, da Elisabeth Lidell blev ansat som præst ved kirken.
Da Mogens Wöldike trådte til som organist blev domkirkens gudstjeneste- og musikliv løftet, og morgenandagten fik en rigere musikalsk udformning.
Menigheden støttede morgenandagten i 1926 og Henry Ussing skriver om sin glæde – og forbavselse – over at der første morgen stod 50, og at menigheden snart voksede til det dobbelte.
Nu tælles menigheden i tusinder, men de sidder ikke i kirken. De sidder hjemme foran radio, pc eller tv og de kan takke Kristelig Lytterforening for den indsats, der førte til, at man i den stadig unge og nye Statsradiofoni begyndte at sende direkte fra domkirken den 16. marts 1931. Der var stor glæde, da man fra 1984 på en ny stærk sender kunne nå lytterne på Grønlands østkyst – og nå fra Middelhavet til Nordnorge.
I de første år havde en tekniker fra radioen sin faste plads i kirken, for at sikre den rette transmission, men teknikken udvikledes, og nu styres meget over nettet. Dog er der stadig mikrofoner, der skal på plads og en morgenåben hotline mellem kirke og Danmarks Radio sikrer, at ’der er hul igennem’.

Foto fra artikel af Mogens Poulsen i Kristeligt Dagblad den 11. marts 1967, der bl.a. omhandler morgenandagten. Billedet er fra det daværende kontrolrum i Vor Frue Kirke, hvorfra en teknikker hver dag sørgede for den tekniske del af andagten.
I få perioder har Domkirken været lukket, men morgenandagten har ’bare’ flyttet lokalitet, og lytterne har fået deres daglige morgenhilsen. Da det meste af kirkerummet blev lukket fra maj 1944 af sikkerhedsmæssige grunde, samledes man til morgenandagt under orglet.
Under den store restaurering i 1977/79 og istandsættelsen i 1997 lagde Trinitatis Kirke og Christiansborg Slotskirke rum til andagten. Senest var det Helligaandskirken, der i et par måneder var vært for morgenandagten på grund af bygningsarbejder i domkirken.
Antallet af kirkegængere til andagten i kirken er ikke stort, men lytterne er trofaste – og kritiske. Kommentarerne, både de rosende og de mindre tilfredse, er faldet med skarp præcision og vidner om hvor opmærksomt der lyttes.
LÆS OGSÅ: 15 minutters forrykkelse
I utallige breve, opkald, læserbreve og mails er alt blevet kommenteret: Fra klage over søvndrukne korsangere til skyhøj lovprisning af motet og sang; klage over at fadervor ikke bedes ens af præsterne eller over præstens udtale af ’Amen’ (er det et ord i en eller to stavelser, bliver der spurgt) til ros for bønner og ’ord til dagen’; fra ris til organisten for valg af ’ubehagelige salmemelodier’ til ros som ’det er spændende hver mandag at høre hvilket korvers vi får i denne uge’.
I den længste periode er hverken præst eller organist blevet nævnt ved navn i radioen, men i dette århundrede begyndte man at nævne, hvem der er liturg og organist, ligesom komponisterne også nævnes – og alle oplysninger om salmer og skriftsteder fremgår desuden af dagspressen.
Ofte mødes man i kirken af gæster, der på en københavnertur, liiiiige skal ind til gudstjeneste hos den og den præst, hvis stemme de kender så godt fra radioen.
De mange breve og kommentarer vidner om morgenandagtens vigtigste opgave: At give alle en mulighed for at begynde dagen med at høre Guds ord, høre stor musik, høre salmerne sunget og selv synge med, at modtage velsignelsen og kunne bede med på et fadervor med bevidstheden om, at den bedes sammen med tusinde andre i netop det øjeblik.
I 1970’erne var pressen ikke venlig ved morgenandagten – forkyndelse skulle generelt ud af radio og tv, men den overlevede.
I 2000 gik diskussionen højt igen og mange bolde var i spil: Skulle den sendes live? Kunne det være kl. 9 eller senere? Var der lyttere nok? Skulle biskopper og kirkelige organisationer virkelig styre Danmarks Radio? Men der blev argumenteret godt, den blev bevaret, og nu er lytternes mulighed for en morgenandagt ikke længere bundet til præcis kl. 8.05 hver morgen.
LÆS OGSÅ: Morgenandagten fylder 90 år
Nu kan der lyttes, når det passer i dagligdagen, hvor end man er i verden, og fra medio november 2020 kan man nu ikke bare høre andagten, men også på DR2 se både præst, organist og sangere, og dermed næsten være med i kirkerummet, når morgenandagten bliver sendt med ’levende billeder’.
Susanne Torgard er kirke- og kulturmedarbejder i Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke. Kirkens arkivalier bliver i denne tid ordnet og systematiseret af Christiane Klindt Nielsen, og det et bl.a. den store samling avisudklip og lytterbreve, der ligger til grund for oplysningerne i artiklen.
Artiklen er første gang udgivet i kirkemagasinet Domkirken (dec-feb-2021), der havde Morgenandagten som tema. Magasinet kan downloades gratis som pdf eller hentes i kirken.
