Andagt til tiden

Tema: Morgenandagten 90 år

Domprovst Anders Gadegaard skriver om morgenandagtens udvikling i de 22 år, han har stået for små 2000 af dem

Af Anders Gadegaard

Spørger man medieforskerne, vil de nok sige, at morgenandagten er det mest uforanderlige, nagelfaste islæt i radioen overhovedet – måske sammen med Giro 413, men det program har trods alt kun 75 år på bagen mod morgenandagtens 90. 

Helt uforanderlig har denne lille andagt dog ikke været, selv om det sikkert for det store flertal af lyttere er oplevet sådan. I den tid jeg har været med til at stå for andagterne, er der sket mere, end man måske lige aner.

I to omgange var andagten truet af helt at blive fjernet fra programfladen. Radioens redaktionelle ledelse fandt i år 2000, at den var ude af trit med tiden. Den var for kedelig og opfordrede derfor indirekte folk til at slukke, mente man. 

LÆS OGSÅ: Live fra Vor Frue Kirke

Efter en til tider heftig brev- og meningsudveksling med radiodirektør Leif Lønsmann, højlydte protester fra det kirkelige landskab – ikke mindst i Kristeligt Dagblad – indså DR, at det nok var bedre at ”slutte fred med de hellige”. 

Kompromisset blev derfor, at andagten blev flyttet fra P1 til P2, det vil sige fra aktualitetskanalen til kulturkanalen. Jeg forsøgte at modsætte mig flytningen ud fra den overvejelse, at hele idéen med en andagt er, at man for en kort stund afbryder det hurtige social-politiske flow for at skabe et rum fuld af eftertanke og perspektivering på aktualitets- og nyhedsstrømmen. For så at vende tilbage til hverdagens gøremål bedre rustet til at gøre sine valg og træffe sine beslutninger.

Argumentationen, som efter min mening stadig holder, prellede af på radioledelsen, som ønskede en total adskillelse af nyheds- og aktualitetsstoffet på den ene kanal og det kulturelle stof på den anden. Resultatet ser man i dag både på TV og i radioen, hvor kanalerne er blevet yderligere specialiseret.

Vi fik altså plads på P2 sammen med den klassiske musik, som i sig selv bestemt ikke er dårligt selskab, men det betød, at lyttertallet blev halveret. Næste gang morgenandagten var under pres, var omkring 2011, da P2 om dagen blev til en DAB-kanal. Hermed flyttedes også morgenandagten til en kanal med endnu færre lyttere, bl.a. fordi DAB ikke kunne aflyttes fra bilradioerne. 

Igen protesterede vi, og resultatet blev, at vi fik lov at få lyden sendt også på TV-kanalen DRK. Fordelen her var, at så kunne salmerne og læsningerne tekstes, og andagten kunne understøttes med stillbilleder, som i de følgende år vekslede mellem fotos fra domkirken og fotos af malerier af ’ugens kunstner’. 

Jeg aftalte med ægteparret Maja Lisa Engelhardt og Peter Brandes, at vi gerne måtte benytte malerier fra deres hånd, og det blev indledningen til nogle spændende år med vekselvirkningen mellem ord, musik og billedkunst. 

Senest betyder sammenlægningen fra 2020’s begyndelse af DRK og DR2, at der fra DR2’s redaktionelle ledelse er kommet fokus på morgenandagtens udtryk på tv-fladen, og det har ført til, at vi nu i et samarbejde med DR har opsat 4 faste kameraer i domkirken, ny belysning af kor-området og fra medio november 2020 påbegyndes live billedtransmission dagligt fra kl. 8.05 til 8.25. 

Den daglige redigering vil foregå fra en pult i DR-Byen, mens personalet i domkirken udelukkende vil stå for at sætte mikrofoner frem og et enkelt ’rullende kamera’ ved dåbsenglen. 

LÆS OGSÅ: 15 minutters forrykkelse

I forbindelse med denne satsning på levende billeder ændrer vi på korets opstilling. De 8 sangere vil nu stå i korets sydside, mens menigheden kan sidde i nordsiden eller i kirkeskibets bænke. Det giver også mulighed for at holde den foreskrevne afstand i disse corona-tider.

Kort tid efter min tiltrædelse som domprovst fik vi gennemført den efter min mening for andagten mest betydningsfulde ændring, nemlig da vi under ledelse af daværende domorganist Niels Henrik Nielsen bestilte Carsten Lunds orgelbyggeri til at opføre et kororgel. 

Det betød, at kor og organist nu kunne flyttes fra orgelpulpituret over kirkens indgang ned til menigheden ved kirkens alter. Med de ca. 90 meter, der er mellem alter og hovedorgel, betød det nu en helt ny og anderledes nærhed mellem menighed, kor, organist og præst. Endelig kunne man fornemme andagten som en lille intim højtidelighed af alle såvel i kirkerummet som ude ved radioapparaterne, fordi lydbilledet blev helt anderledes ’tæt’.

Af andre ændringer kan nævnes indførelsen af ’ord til dagen’ mandag morgen til erstatning af en gammeltestamentlig vekselsang, som nu kun benyttes om lørdagen. Det har givet mulighed for at finde små prægnante udsagn til dagen af store teologer og tænkere. Dette udvalg agter vi løbende at udvide. 

Endvidere oplever mange nok især den ændring, at det i dag ofte er den præst, som har andagten, der forfatter den treleddede bøn til lejligheden. 

For 20 år siden var det praksis, at man oplæste en af de bønner, tidligere præster ved domkirken havde forfattet til morgenandagten. Der findes i kirken sådanne 6 uge-rækker, så de samme bønner altså blev gentaget hver 6. uge – uanset dagens tekster i øvrigt. 

Da jeg kom til, fandt jeg det uhensigtsmæssigt, fordi bønnerne sjældent stod i et naturligt forhold til læsningerne. Derfor begyndte jeg at omskrive enkelte sætninger eller hele afsnit – ikke mindst også når store begivenheder i verden kaldte på en særlig forbøn. 

Det har i dag udviklet sig til, at de fleste af kirkens præster skriver deres egne bønner til andagten. Det giver for mig at se både større aktualitet og et mere personligt udtryk, som netop hører en andagt til.

I begyndelsen af 2021 planlægger vi at ændre lørdagens læsning fra Det Nye Testamente, som p.t. hver gang er den følgende søndags epistellæsning, det vil sige fra testamentets brevlitteratur. 

LÆS OGSÅ: Morgenandagten fylder 90 år

Ofte er det svært tilgængelige tekster, som ikke alle egner sig til en andagt, så fremover vil vi hellere læse søndagens evangelietekst. Vi tænker, at det må være en perfekt forberedelse for dem, der agter sig i kirke dagen efter, at de er blevet gjort bekendt med dagens prædiketekst og derfor på denne måde er forberedt på det fortolkningsrum, der venter dem.

Således holder vi ’andagt til tiden’, såvel i betydningen på slaget 8.05 hver eneste hverdags morgen som i betydningen andagt præget af den tid, vi lever i nu.

Anders Gadegaard er domprovst i Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke

Artiklen er første gang udgivet i kirkemagasinet Domkirken (dec-feb-2021), der havde Morgenandagten som tema. Magasinet kan downloades gratis som pdf eller hentes i kirken.