
Udgivet tirsdag d. 16. marts 2021
Tirsdag den 16. marts 2021 var det 90 år siden, at Morgenandagten første gang blev sendt live fra Vor Frue Kirke – nemlig mandag den 16. marts 1931.
I den anledning blev temaet fra kirkemagasinet Domkirken (dec-feb-2021) genudgivet online, da denne udgave af magasinet netop havde Morgenandagten som tema.
Læs blandt andet kirke- og kulturmedarbejder Susanne Torgards artikel Live fra Vor Frue Kirke, der opsummerer Morgenandagtens 90 år lange historie.
Eller læs artiklen Andagt til tiden, hvor domprovst Anders Gadegaard reflekterer over Morgenandagtens udvikling i de 22 år, han har stået for små 2000 af dem!
Derudover kan du læse om andagtens formål og funktion i Jørgen Demants essay 15 minutters forrykkelse, der tager udgangspunkt i sognepræsten fra Valby Kirkes eget morgenritual, der indeholder en ”tallerken havregryn med mælk, en kop kaffe, en radioavis og en morgenandagt.”
Læs også samtalen mellem domprovst Anders Gadegaard og skuespiller Jytte Abildstrøm, der hver morgen lytter til Morgenandagten for at minde sig selv om livets store held.
Vi ønsker Morgenandagten og alle dens lyttere hjertelig tillykke med de 90 år.
Den faste, daglige morgenandagt fik sit eget liv i Vor Frue Kirke i 1926 og er blevet sendt i radioen siden 1931.
Andagt til tiden
Domprovst Anders Gadegaard skriver om morgenandagtens udvikling i de 22 år, han har stået for små 2000 af dem.
15 minutters forrykkelse
En tallerken havregryn med mælk, en kop kaffe, en radioavis og en morgenandagt
»Jeg er født med mørkt humør«
Skuespiller Jytte Abildstrøm lytter til morgenandagten for at minde sig selv om livets store held.